Rejsebrev fra Costa Rica

Plantagens grønne skønhed

Og så trådte jeg ind i den grønne verden. Bananpalmerne, der i virkeligheden er kæmpe stauder, stod som søjler i en uendelig stor hal og bar taget af de store grønne, smukke bananblade.
Jeg mødte bananarbejderne inde i plantagen, og fik lov til at følge bananernes vej fra "palmerne" til de ligger klar i kasserne til eksport.
Alle arbejder i en rasende fart, men havde alligevel tid til et par ord og et smil, når jeg faldt i snak med dem, og også spurgte, om jeg må fotografere dem.

Rejsen til Talamanca

Jeg skramler afsted i en gammel bus, først på asfaltvej, siden på jordveje, ind i Talamancaprovinsen med dens brusende floder, tropiske regnskov og småbønder, der dyrker bananer, majs, ris, bønner og kaffe mm. Jeg fik lov til at bo nogle dage hos en familie, og var med ude i deres marker for at se, hvordan de dyrker økologiske bananer.

Det økologiske familielandbrug

Vi vandrer ud gennem deres marker, der er helt anderledes end plantagerne. Her dyrkes alle afgrøderne ind imellem hinanden. Der dyrkes høje laureltræer, der bruges til tømmer, og samtidig gir skygge til bananerne, kaffen og kakaobuskene. Indimellem dyrkes majs, bønner, ris, ananas og andre afgrøder til familiens eget brug. Ved at have større afstand mellem bananplanterne, og ved at give dem bedre vækstbetingelser. Med bl.a. kompost og delvis skygge, kan man helt undgå at sprøjte med de mange pesticider, insekticider, funkisider og andre kemikalier, der bruges så meget af i de almindelige plantager.

Vi sejler ud i en udhulet træstamme

Vi skal ud til nogle af de fjernere marker. Jeg vil hellere kalde det dyrkninger, for det ligner nærmest en åben skov med alle mulige slags træer, buske og planter mellem hinanden. Jo mere jeg får fortalt, jo mere imponeret blir jeg over den kolossale viden, der ligger bag denne måde at dyrke på.
Med påhængsmotoren på nakken vandrer jeg med Demetreo gennem dyrkningerne ned til floden, hvor hans store elegante kano, der er lavet af en kæmpe, udhulet stamme, ligger fortøjet. Vi sætter påhængsmotoren på og sejler ud i den rivende strøm.
Området er gennemskåret af rivende floder, og afstandene er store mellem beplantningerne, når der skal dyrkes på naturens betingelser. Fra markerne ude på bjergskråningerne skal en hest først bære to-tre stokke bananer ad gangen ad smalle stier ned til floden. Her skal de lades over i kanoen, og når kanoen er fuld, skal lasten sejles ned ad floden til ladepladsen for enden af jordlandevejen.
De store kølecontainerlastbiler kan ikke nå herud, så bananerne skal køres herfra i mindre lastbiler ud til den store landevej, til kølebilerne.

Andelsbevægelsen

De økologiske småbønder i området har slået sig sammen i et kooperativ, der er bygget op på samme måde som den danske andelsbevægelse. De ønsker at blive istand til at sælge deres gode økologiske bananer direkte til forbrugerne i Europa gennem deres egen andelsvirksomhed. De har de samme drømme og ønsker for fremtiden, som vi havde i Danmark for 100 år siden, da vores bedsteforældre skabte vores andelsmejerier og vores andelsbevægelse.

Foredragsholder Bente Grue

Bente Grue har foruden rejser i mange 3. verdenslande også interesseret sig for bæredygtig handel og praktisk økologi, herunder dyrket sine egne grøntsager økologisk i 20 år.